Opposition i skak: sådan vinder du bondeslutspil

To konger kan aldrig stå ved siden af hinanden. Når de står over for hinanden på samme linje eller række med præcis ét felt imellem, kan ingen af kongerne gå frem. Den side, der skal trække, må vige. Den side, der ikke skal trække, har oppositionen.

• Direkte opposition: Kongerne står på samme linje eller række med ét felt imellem, for eksempel d5 og d7.
• Fjern opposition: Kongerne står på samme linje eller række med tre eller fem felter imellem. Den bliver til direkte opposition, når kongerne nærmer sig hinanden.
• Diagonal opposition: Kongerne står på samme diagonal med ét felt imellem, for eksempel e4 og g6. Den bliver som regel til direkte opposition med det næste træk.

I diagrammet må sort træde til side, for eksempel 1...Ke7. Så tager 2.Kc6 nøglefeltet, og bonden forvandles. Byt om på, hvem der er i trækket, og resultatet ændrer sig. Med hvid i trækket er det remis: Efter 1.Ke5 Ke7 2.d5 Kd7 3.d6 Kd8 viser slutspilsdatabasen, at hvert af disse sorte træk er det eneste, der holder. Forsvareren bevarer oppositionen ved at gå lige tilbage, og hvid kommer ikke videre.

Det samme gælder for angriberen. Med den sorte konge på e5 i stedet og hvid i trækket vinder kun 1.Ke3: Hvid tager den direkte opposition, og ifølge slutspilsdatabasen giver alle andre træk kun remis.

Konge og bonde mod konge er et slutspil med tre brikker, så slutspilsdatabasen kender resultatet af hver stilling. Du behøver ikke lære dem udenad. Du har brug for én idé: nøglefelter. Når den angribende konge når et nøglefelt, vinder hvid, uanset hvem der er i trækket, så længe den sorte konge ikke bare kan slå bonden.

• Bonde på anden, tredje eller fjerde række: Nøglefelterne er de tre felter to rækker foran bonden. For en bonde på e4 er det d6, e6 og f6.
• Bonde på femte række: De tre felter lige foran bonden er også nøglefelter. For en bonde på e5 er det d6, e6 og f6 og desuden d7, e7 og f7. En konge på e6 foran en bonde på e5 vinder, uanset hvem der er i trækket (slutspilsdatabase).
• Kantbonde: Reglerne gælder ikke. Når den forsvarende konge når hjørnet foran bonden, er partiet remis.

Teknikken følger heraf: kongen først, bonden senere. Før din konge frem foran bonden, og kæmp om nøglefelterne med oppositionen. Skub først bonden, når kongen har gjort sit arbejde. I det første diagram smider 2.d5? gevinsten væk efter 1...Ke7. Kun kongetræk vinder, for eksempel 2.Kc6.

Med en kantbonde kan den sorte konge i hjørnet ikke drives ud. Hvid kan enten skubbe bonden og sætte pat eller lade kongens vej stå åben.

Når den angribende konge står langt væk, er spørgsmålet enklere: Kan den forsvarende konge indhente bonden? I stedet for at tælle træk tegner du et kvadrat. Den ene side går fra bonden til dens forvandlingsfelt, og kvadratet strækker sig derfra mod den forsvarende konge. Står den forsvarende konge inden for kvadratet, eller kan den træde ind i det med sit træk, indhenter den bonden.

• Hvid i trækket: Efter 1.a5 skrumper kvadratet til a5 til d8. Den sorte konge på f4 kan ikke træde ind i det, og bonden forvandles.
• Sort i trækket: 1...Ke4 går ind i kvadratet, og kongen når bonden i tide.
• Bonde på sit udgangsfelt: På grund af dobbelttrinnet tegner du kvadratet, som om bonden stod én række højere. Med en hvid bonde på a2 og den sorte konge på g4 holder sort i trækket remis med 1...Kf4. Med hvid i trækket vinder 1.a4, mens 1.a3 kun giver remis (slutspilsdatabase).

Reglen tæller kun kapløbet mellem bonde og konge. Kan andre brikker eller den angribende konge spærre vejen for den forsvarende konge, så tjek stillingen med en skakmotor eller slutspilsdatabasen.

Nogle gange når du en stilling, der ville være vundet med modstanderen i trækket, men det er dit træk. Bønderne kan ikke hjælpe, fordi hvert bondetræk ændrer stillingen. Løsningen er triangulering: Din konge går rundt i en lille trekant af tre felter og vender tilbage til sit udgangsfelt, mens den forsvarende konge kun kan gå frem og tilbage. Efter tre kongetræk har du den samme stilling med modstanderen i trækket.

Med sort i trækket er denne stilling tabt for sort: Kongen må forlade d7, og den hvide konge kommer foran. Med hvid i trækket bruger hvid trekanten d5, e5 og d4: 1.Ke5 Kc6 2.Kd4 Kd7 3.Kd5. Nu står diagramstillingen på brættet igen, men med sort i trækket. Efter 3...Kc8 4.Ke6 Kd8 5.Kd6 Kc8 6.Ke7 Kb8 7.Kd7 Ka8 8.c6 vinder hvid. Slutspilsdatabasen bekræfter gevinsten efter hvert træk i denne variant.

Hvorfor kan sort ikke gøre det samme? De hvide bønder dækker c7 og d6, så den sorte konge har færre felter nær sin bonde og kan ikke efterligne trekanten. Kig efter triangulering, når den forsvarende konge kun har to brugbare felter, og din konge har plads til tre.

• At skubbe bonden for tidligt. Bonden kan kun gå fremad, og hvert bondetræk bruger et tempo, du måske får brug for senere. I det første diagram smider 2.d5? gevinsten væk.
• At træde til side i stedet for lige tilbage. Som forsvarer trækker du dig tilbage foran bonden. I remisvarianten 1.Ke5 Ke7 2.d5 Kd7 3.d6 holder kun 3...Kd8. 3...Kc8? eller 3...Ke8? taber.
• At glemme kantbonden. Konge og kantbonde mod konge er remis, når den forsvarende konge når hjørnet. Byt ikke af til et sådant slutspil og forvent at vinde.
• At tælle kvadratet fra den forkerte række. En bonde på sit udgangsfelt kan gå to felter. Tegn kvadratet fra den næste række.
• At tage oppositionen på det forkerte tidspunkt. Oppositionen er et værktøj til at nå nøglefelter. Står din konge allerede på et nøglefelt, har du ikke brug for den.